Kundelogin
Opret konto
 

Fairhills Cabernet Sauvignon/Shiraz, Fairtrade

Produkt 4/13
 
Fairhills Cabernet Sauvignon/Shiraz, Fairtrade
Klik for større billede
52,75
Antal
Ønskeseddel

Fairhills, Fair Trade, Fair Pris og fremragende vine. Her er vine fremstillet med hensynstagen til bønderne, der dyrker og plukker druerne samt deres lokalmiljø. Cabernet og Shiraz giver en intens og frugtrig vin med blød, lang eftersmag.


Området og producenten:


Fair Trade arbejder for en bedre verden, hvor bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en retfærdig betaling for deres varer. Når du køber Fair Trade varer, skaber du grobund for en positiv udvikling for mennesker og miljø. Fair Trade fremmer bæredygtige produktionsformer med fokus på miljøet, producenternes sundhed og velfærd. Fair Trade sikrer dig varer af god kvalitet, som du kan købe med god samvittighed. Denne vin fra Fairhills sikrer dig dette.


Vinen fremstilles på De Toitskloof vineriet i Sydafrikas Western Cape region. Vineriet ejes af 11 vindyrkere, der alle er Fair Trade certificeret. Markerne er beliggende én times kørsel fra Cape Town i den smukke Breede River Valley. Et perfekt klima, der giver grobund for vine med god kompleksitet.


Vinen:


Cabernet og Shiraz druerne til denne vin er plukket i hånden i februar måned fra op til 10 år gamle vinstokke. Druerne er blevet varsomt presset og gæringen gennemført under 30°C. Vinen er egetræslagret i fire måneder inden aftapning.


I glasset:


Vinen er funklende klar i glasset med en frisk duft af røde kirsebær og solbær. I munden er vinen ungdommelig med bløde tanniner og noter af røde bær og lidt vanilje fra fadlagringen. En medium fyldig vin med god blød afslutning.

Velegnet til kraftige kødretter, gerne grill.

Serveres ved 16 – 18°C.

Land: Sydafrika
Årgang: 
Drue: Cabernet Sauvignon, Shiraz
Indhold: Rødvin
Størrelse: 75.00 cl

 [0511139] 
Udskriv produktark

Din indkøbskurv er tom!

Zippo Håndvarmer

Zippo Håndvarmer

179,00
199,00
Nyhedsbrev