Firmaprofil
Virksomhedens historie 
Rådhuskiosken Bornholm ApS har mange år på bagen. I 1924 åbnede Erik Sonne Raadhuskiosken på Rønne Torv. Kiosken var dengang kun en lille ”lugekiosk”, der havde til huse ved indgangen til ”Raadhusteatret”.
I starten solgtes kun slik, postkort og ugeblade m.m. Men senere blev et fjernlager etableret – og sortimentet udvidedes hermed.
På grund af ejerskifte i biografen i 1944 og senere omvæltninger i forbindelse med krigsafslutningen levede kiosken en omtumlet tilværelse med hyppige flytninger. Men i 1951 kunne kiosken rykke ind i nye lokaler i Antoniestræde, i den dengang nyopførte sparekassebygning.
I 1967 overtog Hanne og Erling Hansen kiosken. Parret havde frem til 1. januar 1999 drevet kiosken med stor flid og udviklet forretningen, så den i dag fremstår som en ”institution” i Rønne.
I dag er kiosken en stor vinhandel og kiosk med et butiksareal på over 200 m2.
Den 1. januar 1999 overtog Maryanne og Johnny Mortensen kiosken. Parret er kendte ansigter i Rønne by, eftersom de har mange års erfaring i købmandsbranchen.
Den 5. februar 2002 døde Johnny. Maryanne besluttede sig hurtigt for at køre Rådhuskiosken videre. Den ældste søn, Dennis Bech-Mortensen blev i den forbindelse ansat som daglig leder af virksomheden. Dennis har tidligere været beskæftiget indenfor bank og forsikring. I 2006 blev et generationsskifte igangsat med henblik på at Dennis overtog virksomheden. Generationsskiftet er pr. 1. oktober 2010 fuldt gennemført.
I direktionen sidder i dag Lene og Dennis. Lene har til daglig ansvaret for virksomhedens bogholderi.
Rådhuskiosken har ca. 15 ansatte, som er ansat i én af vores 4 kerneområder: (Klik på linket for mere infomation)
- Vinhandel: her finder du et stort udvalg af Skjold Burne vine samt spiritus. Derudover finder du et stort antal bornholmske produkter, special øl og andre gaveideer. Pr. 1/1-2011 leveres special øl og vand til restauranter, butikker og udskænkningssteder på Bornholm.
- Kiosk: her finder du stort udvalg af danske og udenlanske blade, aviser, cigaretter, tobak, slik, øl og vand. Derudover sælger vi også Danske Spils produkter. Vi samarbejder med Billetnet, Billetlugen, samt Billetten samt Musikhuzet i Rønne og kan derfor tilbyde dig et stort udvalg af billetter til oplevelser i hele Danmark.
- Spillecafé: Vi driver i samarbejde med Dansk Automatspil – datterselskab af Danske Spil, ”Pitten”, med ca. 30 topmoderne spilleautomater.
- Netbutikker: Vi driver 2 netbutikker med mange af de produkter som også findes i vores fysiske butik.
