Saint James Rhum Vieux 70cl

Fra skjold-burne.dk

"Oplev friske rene sukkerrørs aromaer i en verdensklasse rom fra det tropiske paradis Martinique."

319,75 kr.
Model/varenr.: 4011275

Fra skjold-burne.dk

"Producenten

Historien bag Saint James begyndte i 1765 i Saint Pierre på den fransk-vestindiske ø Martinique. Vulkanen Pelée gik i udbrud i 1902 og produktionen blev derfor flyttet i sikkerhed i Saint Marie ved siden af sukkerrørsplantagen.

Den 300 ha store plantage ligger på de østlige skråninger af vulkanen hvor sukkerrørene opnår exceptionel høj kvalitet grundet den fertile vulkanske jord, høj soleksponering og det fugtige tropiske klima. 

Saint James’ karakteristiske firkantede flaske var den første af sin slags i verden og blev designet for bedst mulig opbevaring på handelsskibe og samtidig mindske risikoen for knuste flasker under storme på vej over Atlanten.

Rommen

Saint James er en ”Rhum Agricole” dvs. en landbrugs rom. Til forskel for ”industriel rom” der produceres på gæret melasse, et billigere biprodukt fra produktionen af sukker, kan en sådan rom udelukkende fremstilles på ren friskpresset sukkerrørssaft. Derfor har en ”Rhum Agricole” have en langt større aromatisk kompleksitet.

Saint James bærer desuden AOC (Appellation d’Origine Contrôlée) betegnelsen, som kun gives rom, der er produceret efter de højeste standarder på Martinique. En AOC rom undergår grundig kontrol gennem hele processen og er desuden den reneste rom da den, til forskel for andre, ikke må tilsættes farve og aromaer.

For at sikre, at rommen bevarer sin fulde kvalitet, er den aftappet hos producenten.

Sukkerrørene høstes fra februar til juni. På destilleriet kontrolleres sukkerrørene inden de knuses i en række møller for at udtrække saften. Den rene friske saft kaldet ”Vesou” gæres inden for få timer efter høsten ved 25-30 °C i 24-48 timer. Derved opnås en sukkerrørs ”vin” med 4-5 % alkohol. ”Vinen” destilleres i kobber destillerings kolonner og resultatet er en rom med 65-74 % alkohol inden justering (mindre end rom fremstillet på melasse, hvilket bevarer mere af sukkerrørssaftens aromaer). Herefter hviler rommen i op til 6 måneder på tanke, inden aftapning, hvor den bl.a. via let iltning opnår den helt rigtige kompleksitet, Saint James rom er kendt for.

Denne hvide rom kan nu enten aftappes eller lagres videre på egetræsfade. Under lagringen fordamper omkring 8% af rommen kaldet ”englenesandel” samtidig med, at den optager farve, garvesyre og aromaer fra fade."

 

Indhold: 70 cl

Alc: 42%

Passer sammen med
Forslag til dig
Brugeranmeldelser

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Andre købte også