Det meste rom laves af resterne fra sukkerproduktionen. Først presses sukkeret for saft, dette giver det sukker vi kender som rørsukker. Tilbage er en brun sort masse som heder lys melasse, af denne laves sirup. Efter dette er der kun mørk melasse tilbage, massen er fed og oliet pga. af det meste saft er presset ud. Af denne melasse laves rom.

Melasse massen spædes op med vand og tilsættes gær. Denne væske gærer til en form for øl som holder 5-9 % alkohol. Gærings tiden er med til at bestemme rommens karakter, alt fra 12 timer til 12 dage giver en mere eller mindre lys eller kraftig rom. Ligeledes anvendes der forskellige gær typer efter hvilken rom der fremstilles. Vandets kvalitet er også af betydning. Det færdige øl kaldes ”dead wash” pga. at gærbakterierne dør ved denne alkohol styrke.

1 ½ liter melasse giver en liter rom.

Hver ø og land har sin egen særenhed i romproduktionen.

 
Den oprindelige rom og nok også den bedste laves på et potstill, dette giver som udgangspunkt en tungere og kraftigere spiritus. Man kan kun destillere op til 85 % ved denne metode og kedelen skal tømmes helt før en destillation kan påbegyndes.

 
Den mest effektive og industrielle produktion laves ved kolonne destillation. Det er en kontinuerlig proces, da der hele tiden påfyldes nyt ”øl”.  Denne proces kom til Caribien i 1900 tallet og er meget effektiv. Man destillerer op til 95 % alkohol styrke.

De færdige destillater er klare som vand, farven kommer først ved fadlagring.

Rom lagres bedst på egefade på ca 250 liter. Fadene brændes indvendig for at give aroma og række nyt træ frem. Der fordamper ca 6 % rom fra tønderne årligt imodsætning til fx 2 % i Skotland.

Rommen fortyndes til ca 80 % før den hældes på tønder for at begrænse fordampningen af alkohol. Heldigvis lager rommen bedre ved denne styrke.

Egetræet er med til at modne og mildne den gode spiritus. Rom udvikler sig 3 gange hurtigere i Caribien end fx cognac i Frankrig. Derfor skal man ikke lade sig skræmme af ung rom.