Når man nipper til AALBORG PORSE Snaps, er den let bitre porse tydeligst i det første smagsindtryk. Den afløses af lakrids, og smagen slutter af med lidt brændte noter i retning af karamel. Porse er en gammel dansk tradition, og allerede Egtved-pigen havde en drik krydret med moseporse med sig i graven. AALBORG PORSE Snaps er dog kun fra 1965 og er fremstillet af frisk dansk porse. Den nydes bedst ved stuetemperatur og er helt fantastisk til ost som f.eks. Gamle Ole med sky, men kan med fordel også nydes som ledsager til tatar med rødbeder, kapers og pickles. Og vil man prøve noget helt nyt, så brug den som ingrediens i en god, bitter chokoladedessert. 40% vol
|