Den klassiske AALBORG TAFFEL Akvavit har en meget ren kommenduft, som kun understøttes af lidt appelsin - næsten på antydningens niveau. Den når hele vejen rundt i munden med sin krop og sine aromaer. AALBORG TAFFEL Akvavits venner kunne sige det samme i 1846, for recepten på "Rød Aalborg" har været identisk i alle årene lige siden - og resultatet ligeså: En krystalklar, karakterfuld akvavit, som nydes afkølet til sild og anden god mad, gerne i muntert selskab. Prøv den eventuelt også til gorgonzola med æggeblomme. Som digteren Jørgen Vibe skrev: Den "Røde Aalborg" tænder Glædens Baal. Vi løfter højt det fulde Glas til Skaal. AALBORG TAFFEL Akvavit er danskernes foretrukne akvavit og er netop blevet kåret som den bedste akvavit i verden i 2002 ved den internationale konkurrence International Wine & Spirit Competition (IWSC) i London. 45% vol
|