Aberlour er gælisk og betyder Den pludrende bæks mund, og whiskyen har fået dette navn da destilleriet er bygget ved siden af bækken Lour. Destilleriet blev bygget i 1879 af James Flemming, hvis motto var Let the deed show, og med det mente han, at produktet bør tale for sig selv, og ikke tages for hverken mere eller mindre end hvad det er. Mottoet står trykt på Aberlours etiketter, som en forpligtelse for efterkommerne, hvilket produktet stadigvæk fuldt ud lever op til. Aberlour er blevet præmieret som den bedste malt whisky med guldmedalje ved The International Wine and Spirit Competition i 1986, 1990, 1996, 1998 og 1999 samt Pot Still trofæet ved den samme konkurrence i 1986 og 1990. Dette er en unik præstation, idet kun Aberlour har vundet så mange guldmedaljer og Pot Still trofæer. Speyside er kendt som det klassiske område for fremstilling af malt whisky og for at have det bedste vand. Vandet til Aberlour tappes fra St. Drostans Well, der har fået sit navn efter St. Drostan, der døbte de lokale ved kilden i det 700 århundrede. Råvarerne til Aberlour (byg, tørv og vand) er nøje udvalgt af The Master Distiller for at sikre en kontinuerlig og høj kvalitet. I Danmark kan man købe følgende tre varianter af Aberlour. Aberlour 10 års er den mest solgte variant, og er en meget typisk Speyside single malt. Lagringen sker i fade, der enten har været anvendt til Bourbon whiskey eller sherry, og giver hvert fad sin egen specielle smag, farve og kendetegn gennem den mindst 10 år lange modning. Efter lagringen blandes whisky fra forskellige typer fade, så den endelige whisky får en varm gulrød farve, en rig aroma og en blød afbalanceret smag med en sødlig undertone. Alkoholstyrke: 40%
|