Aberlour er gælisk og betyder Den pludrende bæks mund, og whiskyen har fået dette navn da destilleriet er bygget ved siden af bækken Lour. Destilleriet blev bygget i 1879 af James Flemming, hvis motto var Let the deed show, og med det mente han, at produktet bør tale for sig selv, og ikke tages for hverken mere eller mindre end hvad det er. Mottoet står trykt på Aberlours etiketter, som en forpligtelse for efterkommerne, hvilket produktet stadigvæk fuldt ud lever op til. Aberlour er blevet præmieret som den bedste malt whisky med guldmedalje ved The International Wine and Spirit Competition i 1986, 1990, 1996, 1998 og 1999 samt Pot Still trofæet ved den samme konkurrence i 1986 og 1990. Dette er en unik præstation, idet kun Aberlour har vundet så mange guldmedaljer og Pot Still trofæer. Speyside er kendt som det klassiske område for fremstilling af malt whisky og for at have det bedste vand. Vandet til Aberlour tappes fra St. Drostans Well, der har fået sit navn efter St. Drostan, der døbte de lokale ved kilden i det 700 århundrede. Råvarerne til Aberlour (byg, tørv og vand) er nøje udvalgt af The Master Distiller for at sikre en kontinuerlig og høj kvalitet. I Danmark kan man købe følgende tre varianter af Aberlour. Aberlour abunadh betyder bogstavelig talt oprindelsen og er en hyldest til whiskyens forfædre og især James Flemming. Det er en såkaldt Single Cask Strenght Malt Whisky, hvor whiskyen tappes direkte på flasker fra specielt udvalgte sherry fade. Hele aftapningsprocessen holdes så simpel som mulig uden at den gennemgår moderne filtrering eller fortyndes med vand (deraf den høje alkoholprocent). Resultatet er en mørkgylden whisky med intense frugtige aromaer, og en nærmest tyk konsistens med en sirupagtig sødme. En lang, varm og let røget og krydret eftersmag afslutter denne specielle whiskyoplevelse. Aberlour abunadh leveres i en speciel flaske, der er magen til de apoteksflasker, der som oftest blev brugt til at hente whisky i i 1800-tallet. Da whiskyen ikke er filtreret kan det forekomme at den bliver lidt uklar - især hvis der tilsættes vand. Dette påvirker på ingen måde smagen, men illustrerer hvorledes whisky var for mere end 100 år siden. Alkoholstyrke: 60,5%
|